HALLENS HISTORIE

FÅREVEJLE HALLEN

HALLENS HISTORIE

 

 

I I962/63 satte 4 foreninger i Fårevejle sig sammen for at drøfte muligheden for at bygge en sportshal.

Det var Fodboldklubben, Håndboldklubben, Badmintonklubben og Gymnastikforeningen.

 

Initiativtager og primusmotor var fabrikant Jørgen Knudsen, Dansk Rustfri, der senere blev til Stelton.

Det var vigtigt for foreningerne, at det blev en hal med internationale mål. Håndboldbanen skulle være 20x40 m og så skulle der være en loftshøjde på 9.15 m til badmintonbanerne.

Om hallen kom til at ligge i Stationsbyen eller Kirkebyen var ikke et emne. Det vigtigste var at få lov at bygge hallen.

Der blev udarbejdet et skitseprojekt og så blev sognerådet kontaktet. Dengang var man heller ikke meget for at tage penge op af kassen, men Jørgen Knudsen blev ved med at rende dem på dørene. Og endelig på et sognerådsmøde blev der givet et tilskud på kr. 30.000. Sognerådsformand Adolf B. Petersen fra Vindekilde havde dog den betingelse, at hallen skulle bygges i Kirkebyen. Problemet var, at der havde man ikke en byggegrund, som man havde i Stationsbyen. Der hvor Stelton ligger i dag, var der en håndboldbane og her kunne man placere hallen. Hallens pris blev kr. 300.000

I Kirkebyen fandt man en egnet grund for enden af Forsamlingshuset. Jorden var ejet af gdr. Halfdan Jensen, Fårevejlegård og der blev sendt en delegation til Fårevejlegård. Halfdan var selv gymnast og jeg mener også, at han spillede håndbold. Halfdan var med på ideen og solgte jorden til en billig pris.

Byggeriet kunne gå i gang og Murermester Curt Andersen udførte støbearbejdet. Limtræsdragerne kom fra Lolland Falster og det var et stort øjeblik, da de blev rejst. Husker det tydeligt. En kold og snefyldt dag.

Nu kunne man virkelig fornemme, hvor stor hallen blev. Resten af arbejdet skulle udføres af frivillige fra foreningerne. Dog ansatte man tømrermester Hans Theilgaard fra Hørve til at styre byggeriet og sørge for, der var de rigtige materialer. Hans arbejde selv om dagen og havde her fået hjælp af sønnen Bent. Når de frivillige havde fået fri fra arbejde, mødte de op og brugte nogle timer om aftenen.

At der ikke skete alvorlige ulykker, tror jeg var mere held end forstand. Taglægningen foregik ved at vi løb op af limtræsdragerne med de åse, der skulle monteres, så loftpladerne kunne hvile på dem. Der blev isoleret. Alt foregik uden sikkerhedsnet og andre sikkerhedsforanstaltninger, men ingen ulykker. Jeg var til at klatre op med åsene, samt isolere. Da der var klar til at lægge gulv, var byggeriet mere overskueligt. Jeg husker en fredag aften, hvor vi var 4 fra realklassen, Frede Risegaard, Peter Andersen (Bøttger) og Erik "Vejse” Madsen og jeg var i fuld gang med at hamre søm i gulvbrædderne. Pludselig stod lærer Møller bag os. ”Nå, sagde han, jeg kan godt se, at jeg ikke får meget glæde af jer i skolen i morgen”. Jeg går lige hjem at skifte tøj og kommer tilbage og hjælper. Dengang gik vi i skole om lørdagen.

Der blev ikke bygget omklædningsrum, men der blev indrettet 2 i forsamlingshusets kælder,

hvor de tidligere fungerede som depotrum.

I 1964 kom den store dag, hvor hallen skulle indvies og det blev med pomp og pragt. 2 timer før indvielsen var der ikke blevet malet færdigt og Bjørn Mortensen stod på stigen og skulle lige give de sidste pensels strøg over nødudgangen, da han falder ned af stigen og malingen ryger ud over ham. Bjørn kom ikke til skade, men slog dog ribbenene en smule.

Det var det eneste uheld under hele byggeriet.

Fårevejle Hallen blev Danmarks første selvbyggerhal med internationale mål, opført i en landsby. Hovedtaler ved indvielsen var formand for Dansk Idrætsforbund, Gudmund Schack, der i mange år havde sommerhus på Ordrup Næs. Hallen var fyldt til bristepunktet og hovedattraktionen var 2 håndboldkampe mod Tjekkiske hold.

Det var fantastisk nu at kunne spille håndbold om vinteren, hvor det ellers kun var muligt om sommeren.

De 5 badmintonbaner blev brugt flittigt, mod den ene, der var i Forsamlingshuset. Indefodbold blev også et stort hit.

Alle ugens dage var der aktivitet. Ringsteds håndboldherre lejede hallen fredag aften fra kl. 22-24.

Der var ikke mange sportshaller i 1964. Holbæk havde kun en lille badmintonhal, ligesom Nyk. S. Kalundborg fik deres hal lidt senere og Hørve fik først deres i 1971, så Fårevejle var langt foran.

Når der var håndbold i hallen i weekenden, var der 500-600 tilskuere, der heppede på de lokale helte fra både VHG og Fårevejle. De forskellige byer fik først deres haller fra 1969 og frem. Der var kommunesammenlægning i 1970 og derfor ville de forskellige sogne tømme kassen, så nabobyerne ikke fik glæde af pengene.

I 1968 blev der bygget omklædningsfaciliterer og cafeteria til og i midt firserne blev der bygget en førstesal på med festlokale og klublokaler.

Fårevejles stolthed og samlingssted er stadig i den velholdte og velfungerende hal.

Jeg er stolt af at have været med til at bygge den. Både jeg, mine børn og børnebørn har også haft stor glæde af hallen, som borgerne er gode til at passe på.

 

Erik Winther